Dårlige nyheder om økonomien har præget verden i 2008. Ordet "finanskrise" har runget fra Shanghai til New York, fra Kirkenes til Kap Horn. Et kig i glaskuglen viser, at verden i 2009 skal ud på en ny urolig rejse.  

Krisen er ikke længere alene en finanskrise. Nu rammes den "ægte økonomi" i takt med, at efterspørgslen falder brat. Virksomheder må indskrænke eller lukke, og det sker allerede i stort tal på hele jorden.

Millioner af mennesker vil blive arbejdsløse, og Danmark rammes hårdt som andre.   Verdensbanken forudsiger i 2009 negativ økonomisk vækst i de vestlige lande.  I USA, hvor krisen har sit udspring, frygtes en usædvanlig hård landing.  

Negativt i 2009
- Situationen vil blive forfærdelig for almindelige mennesker. Væksten i BNP vil være negativ til slutningen af 2009. Og genopretningen i 2010 og 2011, hvis den altså indfinder sig, vil være så svag - med vækstrater på 1 til 1,5 procent - at det stadig vil føles som recession, siger den amerikanske økonom Nouriel Roubini.  

- Alle de avancerede økonomier er ved begyndelsen af en hård landing, og de nye markeder begyndende med Kina er ved at nedsætte tempoet alvorligt. Så vi har fået en global recession, og den bliver værre, siger Roubini til magasinet Fortune.  

En række økonomer som Roubini var tidligt ude og advare mod, at en voldsom finansiel overophedning var i gang, at kreditmarkedet var på doping. Men kun få lyttede, mens aktiekurserne gik op og op, og forbrugerne deltog i festen i takt med husprisernes himmelflugt i USA og Europa.  

Subprimelån
Det var navnlig den kreativitet, som den finansielle sektor lagde for dagen, der holdt et gigantisk cirkus i gang. Et af de nu herostratisk berømte tiltag i USA var de såkaldte subprimelån. Det var huslån til folk uden formue eller væsentlig indkomst.  

Disse suspekte lån blev pakket om sammen med andre former for værdipapirer, og de nye aktiver blev igen splittet op flere gange og forhandlet rundt om i verden, så det efterhånden for både bankerne selv og køberne blev umuligt at følge med i, hvad de handlede.

Men det betød ikke noget, så længe store velrenommerede kreditvurderingsgrupper sagde god for de mange papirer, der blev handlet stadig højere op. Lige til den gigantiske boble eksploderede.  

De, som endnu ikke havde fattet det, fik chokket, da den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gik konkurs midt i september og sendte markedet til tælling.  

Markedsfundamentalisme
George Soros, den ungarsk-amerikanske mangemilliardær og finansmand, er yderst kritisk over for det finansielle system, der er vokset op de sidste 25 år. Han mener, det har forblændet finansfolk, politikere og forbrugere.  

Han kalder det "markedsfundamentalisme" og betegner det som en ideologi på afveje som marxismen.   Antagelsen, at finansmarkederne hele tiden søger mod et balancepunkt, har vist sig at være en illusion, siger Soros.

Når markedet har fejlet så katastrofalt, som det er tilfældet, så vil det få konsekvenser.